Your browser does not support the HTML5 canvas tag. Your browser does not support the HTML5 canvas tag. Your browser does not support the HTML5 canvas tag. Your browser does not support the HTML5 canvas tag. Your browser does not support the HTML5 canvas tag. Your browser does not support the HTML5 canvas tag. Your browser does not support the HTML5 canvas tag.

Konferencer

Vi henviser til ISA’s hjemmeside, som indeholder information om fremtidige konferencer i Internationales Haus Sonnenberg i Harzen, såvel som andre steder i Europa.

*********

Takket være en donation fra EU er der etableret et fælles projekt, My!Europe, med syv andre lande omkring afholdelse af 8 konferencer. Indtil videre har der været afholdt 6 konferencer i hhv. Danmark (Bornholm), Letland (Riga),Tjekkiet (Pardubice), Tyskland (Sonnenberg), England (Canterbury) og Bulgarien (Plovdiv). Tilbage står den hollandske konference fra 26. til 30. oktober i Soesterberg. Se myeurope.today for information, samt den afsluttende konference på Sonnenberg fra 22. til 25. november 2016.

Projektet er nu afsluttet. Et foreløbigt referat af møde mellem repræsentanter for My!Europe og medlemmer af Europa-Parlamentet den 25. januar 2017 kan ses under arrangementer.


Referater fra afholdte konferencer


Referat af Toptagung på Sonnenberg 9. - 13. maj 2018

Tema: 100 år for den tyske revolution, november 1918.

Den tyske revolution i november 1918 var både meget dramatisk og kortvarig. Den store katastrofe - 1. verdenskrig - var endnu ikke slut, da tyske matroser i Kiel d. 3. november 1918 gjorde oprør mod at skulle på endnu et togt mod britiske skibe. Oprøret bredte sig og 9. november gik Kejseren af, og republikken blev udråbt hele to steder i Berlin!  I januar/februar 1919 bliver Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg begge dræbt af et højreorienteret frikorps. Denne vigtige og komplicerede historie gjorde Ian King (bestyrelsesmedlem i SAGB, den engelske Sonnenbergkreds) meget kompetent rede for i sit foredrag på Sonnenberg.

 Toptagung blev dagen i forvejen skudt i gang i et også meget veloplagt foredrag af Stuart Sweeney (bestyrelsesmedlem i SAGB), som gav et billede af den store og brede kulturelle mangfoldighed, som prægede årene efter November-revolutionen under Weimar Republikken (1919-1933). Særlig journalisten Kurt Tucholskys virke som journalist, kritiker og satiriker - bl.a. gennem sit ugeskrift Die Weltbühne - hørte vi om. Han advarede i sine skrifter mod nazisterne, og han vurderede tidligt, at en ny krig var under opsejling.

 Et meget spændende foredrag fik vi også af Professor Michael Gehler, som forsker i populisme - både i historisk perspektiv og aktuelt. Han mente, at populisme er et krisetegn - og et konjunktur­fænomen. Populismen er en - tilsyneladende - specifik, folkenær politik, som bl.a. bruger sproget som manipulation gennem f.eks. at anvende dyrebilleder om mennesker som Parasiten og Rotten. Populismen i Europa i dag eksisterer i næsten alle europæiske lande, og er en bølge, som gik i gang i begyndelsen af 1970'erne. Både på den politiske højre- og venstrefløj.

Populismen er også under forandring - og modernisering. Flere af de højrepopulistiske partier afgrænser sig overfor højre-extremisme, afgrænser sig overfor Holocaust-benægtere og fastslår Holocaust som et faktum. Michael Gehler er stor EU tilhænger og ser EU som en rettighedsunion med et klart no-go til racisme.

 Et afsluttende foredrag af H. Rose om militærets betydning under Weimar-republikken bandt sløjfen tilbage til revolutionen og til Kurt Tucholsky. Tucholsky argumenterede for en reform af militæret som en afgørende nødvendighed, hvis ikke den gamle elite, og nye fascister skulle sætte sig på våbnene. Reformen kom desværre ikke dengang. Dette historiske tilbageblik var interessant at lytte til i lyset af, hvordan Vesttyskland i 1960'erne og videre frem igen skulle oprette en - reformeret -  hær - Bundeswehr, nu med soldater, der samtidig er borgere i samfundet.

 Tema og flere foredrag var både relevante og blev leveret meget professionelt. Flere tyske deltagere fortalte, at de i skolen i 1950'erne slet ikke blev undervist i perioden 1914-45! Som en deltager udtrykte det: "Jeg er blevet undervist i Romerrigets historie tre gange: I underskolen, i mellemskolen og i gymnasiet!".

 I lyset af, at Sonnenberg har som formål at uddanne til politisk dialog, synes jeg der mangler tid og rum til mere dialog - med vinklen: Hvad betyder disse emner for os politisk i dag? Gruppearbejdet tages ikke tilstrækkeligt alvorligt, da der gives alt for lidt tid og i nogle tilfælde med oplæg til grupperne, som kræver meget forberedelse. Det er en skam synes jeg, fordi det netop er i grupperne, at man lærer hinanden bedre at kende - med den (politiske) historie man nu har. Mange Sonnenberg-deltagere har lange indbyrdes venskaber, hvilket jeg synes er meget rørende. Vil man kunne bevare den dejlige stemning, som disse venskaber er med til at skabe, samtidig med at man prøver at forny og modernisere formen? Eventuelt med inspiration fra et slogan fra 1968:

The medium is the message.

 Rikke Posborg, bestyrelsesmedlem

 

ISA 60 år

„Frau Disa Christjansen eröffnete am 10. April 1958, vormittags um 10.30 Uhr im Hotel Karnappen in Kopenhagen die Sitzung und begrüsste die Gäste aus 9 Ländern. Sie betonte in ihren Ausführungen, dass man darüber sehr bekümmert sein müsse, wie ein Teil der Öffentlichkeit in Deutschland die Sonnenberg-Arbeit behandelt habe. Sie führte wörtlich aus, dass wir uns verpflichtet fühlen müssten, im Interesse der Arbeit und Walter Schulzes eine moralische Stütze zu leisten. Deshalb haben die Sonnenberg Associations of England and Wales und das Dänische Sonnenberg Komitee die Initiative zur Gründung einer Internationalen Sonnenberg Association (ISA) ergriffen.

Sie gab der Hoffnung und Überzeugung Ausdruck, das alle Vertreter der gleichen Meinung sind und die heutige Sitzung über die Form der Zusammenarbeit der internationalen Sonnenbergruppe entscheiden wird.“

Dette er et citat fra referatet af det møde som i 1958 lagde grunden til ISA. I mødet deltog ud over GB og Danmark, Holland, Luxemburg, Sverige, Norge, Schweitz, Østrig og Tyskland.

De problemer, som Disa Christjansen pegede på, havde deres udgangspunkt i den økonomiske administration på Sonnenberg, som ikke havde kunnet følge med udviklingen. Man havde længe haft et frivilligt, ikke professionelt medlem af den tyske bestyrelse til at tage sig af finanserne, ligesom selve ledelsessystemet på Sonnenberg ikke var tilstrækkeligt udbygget. Walter Schulze tænkte mere på ideen og de store linjer end på praktikken. Dette forsøgte man internt at rette op på i 1955 ved at ansætte en regnskabskyndig og en daglig leder af selve huset, som imidlertid viste sig ikke at være tilstrækkeligt.

Landesrechnungshof Niedersachen var langt fra tilfreds med regnskaberne, hvor der var mange graverende fejl også sådanne, der havde angivet en større belægning end der faktisk havde været tale om. Det medførte derfor for store udbetalinger, ligesom der blev sat spørgsmålstegn ved tilskud til medarbejdernes bilanskaffelser. På et tidspunkt udviklede sagen sig så voldsomt, at Walter Schulze personligt måtte igennem en retssag beskyldt for personlig vinding, hvor han dog blev frikendt.

Nogen sørgede for, at sagen blev lækket til pressen, som gav en særdeles negativ beskrivelse af forholdene på Sonnenberg. Som baggrund herfor har nogen angivet, at der ved landagsvalget i 1955 skete et skift fra en socialdemokratisk regering, som havde været positivt stemt over for Sonnenberg, til en borgerlig koalitionsregering, som havde et andet syn på Sonnenberg og det arbejde, der blev udført der. Walter Schulze er selv citeret for følgende udtalelse: ” Lächerlichen politischen Verdächtigung, die von Beurteilern, die Arbeit nicht kennen, zu hören sind. Der Sonneberg scheint wegen seiner politischen internationale Bildungsarbeit die die Vergangenheit nicht aussparte, einige ein Dorn im Auge“.

ISA`s oprindelige formål har altså været at understøtte Sonnenbergs arbejde i Tyskland, men på Københavnermødet vedtog man også et nærmere arbejde mellem Sonnenberg-kredsene i de forskellige lande og mellem dem og IHS.

Der er da også blevet afholdt et talrigt antal seminarer i ISA-landene, hvor man har haft besøg af repræsentanter fra de øvrige lande. Initiativerne har tidligere været så mange, så det har været nødvendigt for ISA at koordinere afholdelsen, så der ikke skete sammenstød mellem møderne. Aktiviteten har dog været noget aftagende i de senere år, hvilket da også var baggrunden for, at jeg sagde ja til at blive formand for ISA med det ønske, at ISA kom til at spille en mere fremtrædende og selvstændig rolle. Dette ønske resulterede da også i, at vi 2015 iværksatte det første fælles ISA projekt MY!Europe med det formål at skabe større borgerindflydelse i EU. 7 lande deltog, og der blev afholdt 8 konferencer, og resultatet i form af 20 forslag blev præsenteret for Europa Parlamentet i begyndelsen af 2017. I overensstemmelse med disse aktiviteter fik vi da også ændret ISA`s statutter således at opgaven ud over at støtte Sonnenberg også indbefatter selvstændige aktiviteter.

Hvordan skal det så fortsætte i en tid, hvor Sonnenberg-kredsene bliver mindre og mindre, hvor de i nogle lande er helt forsvundet, og hvor de økonomiske problemer hober sig op for huset her? De grundlæggende ideer for Sonnenberg, som stammer helt tilbage til begyndelsen for hele bevægelsen i 1949:

Tale sammen

Forstå hinanden.

Modarbejde fordomme

Handle ansvarligt 

er så værdifulde, at det er vigtigt, for ikke at sige nødvendigt at fortsætte arbejdet både her og mellem ISA-medlemmerne med nye fælles tema, der kan styrke vores aktiviteter i de enkelte lande og samarbejdet i mellem os. I denne ånd har jeg på ISA`s bestyrelsesmøde forslået følgende fælles tema:

”Den sproglige udvikling i udlændingedebatten i de enkelte lande.”

Dette tema skal ses som udtryk for en bekymring over den forråelse af sproget i forhold til ”de fremmede”, som jeg synes man kan se overalt i Europa. En forråelse, som man har set tidligere, og som bl.a. er skildret af Viktor Klemperer i hans bog LTI Det tredje Riges Sprog. Det er en beskrivelse af, hvad en sådan udvikling kan føre til. Efter min mening er det en oplagt opgave for Sonnenberg og ISA at skabe opmærksomhed om denne situation, og jeg håber, at så mange som muligt vil deltage i dette arbejde. Den danske Sonnenbergkreds har allerede holdt et møde om dette emne med udgangspunkt i en nyligt udgivet bog om situationen i Danmark. Jeg er overbevist om, at lignende beskrivelser findes i mange andre lande.

Finn Rowold

     

Referat af nytårskonference på Sonnenberg 28.12.17 til 4.1.18

Traditionen tro fandt der igen "Silvester"-konferencer sted på Sonnenberg ved sidste årsskifte, dog havde man denne gang lagt dem sammen til en stor. Sonnenberg havde i forvejen gjort opmærksom på, at konferencen ville være et eksperiment, idet man prøvede at sætte to traditionelle grupper, der plejede at være sig selv, sammen til en stor. Det var altså noget nyt for alle med nye arbejdsformer.

Vi var 59 deltagere, 3 fra Hviderusland, 1 fra Tjekkiet, 3 fra Storbritannien 1 fra Danmark og 51 fra Tyskland. Emnet var "Social ulighed og demografisk forandring. I hvilket samfund ønsker vi at leve?"

Alle kendte Sonnenberg rigtig godt, og på den måde lod det sig gøre at få både "familiegruppen" - uden mindre børn - og "Seniorerne" til at arbejde fornuftigt og fornøjeligt sammen. Familiegruppen havde gode indfald mht at blande folk. Man lavede øvelser, sang, gik en tur i hele huset, to og to, for at interviewe hinanden. Men også arbejdsgrupperne dannedes på en naturlig måde ved at den enkelte valgte et delemne, som så satte ham/hende sammen med andre ligesindede. Der var korte foredrag af medarbejdere med efterfølgende diskussioner. Et panel af udenlandske deltagere kom med aktuelle oplysninger til emnet fra eget land.

Der var en ekskursion til Bad Harzburg. Vi så et plejehjem, som hørte til de bedre af slagsen. Det gav en god diskussion med sammenligninger om aftenen. Vi besøgte også en protestantisk kirke og hørte om en af deres indretninger, et "Mehrgenerationenhaus", hvor man søgte at komme i kontakt med fremmede.

Så var der jo "Silvesterabend" med et sjovt underholdningsprogram, som gruppen selv havde sat sammen, god mad og de sædvanlige 4 til 5 glas sekt, nemlig et glas til hver, når klokken var 12 i ens eget land.

Det var som sædvanligt hyggeligt at gå tur om eftermiddagen og sidde sammen med venner i "Kellerbar", når det sene aftenarbejde var overstået. Vi var nogle stykker, der i forvejen var tilmeldt en "Wildfütterung" fra Rehberger Grabenhaus, en stor oplevelse, når de flotte kronhjorte kommer op for at spise lige uden for vinduerne. Når de så er mætte, må hunnerne komme til.

 Det blev igen en god Sonnenbergkonference, fint organiseret fra ledelsens side, til trods for  ændringerne.

 Karin Meyer

Konference i Odessa 25-09 til 01-10-2017 

Titel: „Die Transformationsgesellschaft in der Ukraine: Traditionen, Reformen und interne Widersprüche am Beispiel von Odessa und Mykolaiw“.

 Sonnenberg havde sammen med gode kontakter i Odessa arrangeret en konference i Odessa med henblik på at få et indblik i situationen i Ukraine i dag samt at undersøge mulighederne for at oprette en Sonnenbergkreds der.

Det, der umiddelbart er det mest markante ved hele besøget, er, at vi befinder os i et land i krig, hvor 10.000 er faldet, og 2 millioner er internt fordrevne. På konferencen fik vi indblik i de mange reformer, der trods krigen er i gang i landet. 

Den vigtigste reform er rettet mod den meget udbredte korruption, som er en af de højeste i verden. Reformen er initieret af USA, EU og Verdensbanken, som i forbindelse med økonomisk tilskud efter Maydan opstanden (et oprør og en række store demonstrationer, der indledtes i november 2013 i Kijev) har stillet krav om indførelse af en uafhængig statsadvokat på området, hvilket er indført, samt at alle offentligt ansatte skal offentliggøre deres indtægter, hvilket ligeledes er indført. Det endelige skridt vedr. nedsættelsen af en uafhængig domstol lader imidlertid vente på sig. 

På uddannelsesområdet trådte der en ny lovgivning i kraft, medens vi var der, indeholdende en total modernisering af såvel folkeskolen som universiteterne. Det indebærer nye pædagogiske principper, flere år i grundskolen, indførelsen af en enhedsskole, flere tekniske hjælpemidler som computere, læreruddannelser og bedre lønninger.

Decentralisering af lokaladministrationen med større magt hos lokale enheder nærmere befolkningen var på vej, hvilket skulle medføre større medbestemmelse og gennemsigtighed og dermed mindre korruption. 

Energiområdet var et andet sted, hvor der arbejdes på at erstatte kullene med grøn energi i form af solceller, som foretrækkes frem for vindenergi bl.a. på grund af modstand mod landvindmøller og landets forholdsvis lille kyststrækning.

Sundhedsvæsnet var også under reformering med bl.a. højere lønninger til lægerne, så flere ville foretrække at blive i landet og ikke som i dag søge til udlandet. Flere og bedre læger vil ud over at være en klar fordel for befolkningen også kunne medføre, at flere virksomheder ville kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft med familie.

Konferencen blev afholdt i et ungdomshus, drevet af unge, hvor der var mulighed for at forberede sig til eksamen, få hjælp til udvikling af ideer på forskellige områder såsom uddannelse i ny pædagogik, foredrag, koncerter osv. Kontakten med disse unge var måske det vigtigste på konferencen, hvilket lover godt for Ukraines fremtid og for etableringen af en Sonnenbergkreds.

Finn Rowold

Isolde Hartung, ISA bestyrelsesmedlem og vært ved Odessa konferencen, fortæller:

 Am Nachmittag waren wir Gäste bei „ EUBAM“ European Union Border Assistance Mission. Es geht um die Grenze zwischen Moldova, Transnistrien und der Ukraine. Für diese Mission gibt es ein Mandat der EU, das nach  Verlängerung in 3 Jahren ausläuft. EUBAM cooperiert u.a. mit Frontex, Interpol, UN.

 Der ungelöste Konflikt „frozen conflikt“ dauert seit Jahren an.Der Transnistrien-Konflikt bezeichnet eine seit 1990 andauernde, kurzzeitig auch kriegerische, Auseinandersetzung zwischen der ehemaligen Sowjetrepublik Moldawien und dem inzwischen de facto unabhängigen Transnistrien, das sich im Zuge des Zerfalls der Sowjetunion vom Rest Moldawiens abspaltete“. 

EUBAM ist in der Hauptsache mit Grenzkontrollen im Warenverkehr beschäftigt. Grundlage dafür sind die Maßstäbe nach europäischem Vorbild. Eine Angleichung an europäische Normen, Vorgehensweisen. Ein großes Problem stellt der Schmuggel dar. So ziemlich alles was Gewinn verspricht sucht einen geheimen Übergang über die Grenze zwischen der Ukraine und Moldawien und Transnistrien. Ganz oben auf der Liste stehen Autos, Zigaretten, Drogen, Alkohol. Dabei geht es um Steuerverluste im großen Stil. Kontrolle der illegalen Grenzübertritte von Arbeitssuchenden in die Ukraine. Die Mission sieht ihre Aufgabe aber weitergefaßt: Die Grenzpolizei wird für ihre Aufgaben trainiert: Organisierte Kriminalität,  Schutz von Patenten und Markenprodukten.  Inhalt ist aber auch ein anderes ethische Verständnis der Machtausübung innerhalb der Polizei. Zähe Verhandlungen zwischen Moldova/Transnistrien/Moldova unter der Leitung von EUBAM bringen ab und zu kleine Erfolge. Zum Beispiel ein Abkommen zur Kontrolle des Imports von Pflanzenschutzmitteln und die Ausbildung von Spezialisten dafür wurden 2016 erreicht. Antikorruptionsprogramme, Verbesserung der technischen Einrichtung zur Ausübung all dieser Mechanismen stehen ganz oben auf den zu behandelnden Themen. Zurzeit leben die  Gespräche auf vielen  Gebieten wieder auf. Nach kurzfristigen Lösungen sieht es nicht aus.

******

My!Europe-konference i Holland fra den 26. - 30. okt. 2016

Kritikken mod EU høres mange steder. England er brudt ud. Mange populistiske partier taler imod EU. Alligevel kan den største del af EU-landenes befolkninger indse, at det er yderst nødvendigt med et godt samarbejde mellem landene.

Finn Rowold og Ole Aabenhus har taget initiativet til et stykke EU-reformarbejde inden for de europæiske Sonnenbergkredse.

Der har været afholdt Sonnenbergkonferencer fra september 2015 til november 2016 om dette emne i følgende Sonnenberglande: Danmark, Letland, Tyskland, Tjekkiet, Storbritannien, Bulgarien og Nederlandene.

Jeg deltog bl.a. i Holland i "Kontakt der Kontinenten" ved Amersfoort. Vi var 48 deltagere fra NL, D, GB og DK. Foredragsholderne orienterede om Hollands deltagelse i EU-arbejdet fra begyndelsen. Om opnået fred i 71 år, men også om mørke skyer i de seneste år. Om globaliseringen og det at handle ansvarligt. Et frisk pust var de 23 gymnasieelever, der mødtes med os ældre. Vi sad unge og gamle ved bordene og fandt ud af, at vi ønskede det samme af EU. Det gav håb for fremtiden!

Den hollandske Sonnenbergkreds havde gode kompetente folk til at lede denne konference. Nogle af os var kommet to dage i forvejen for at se os lidt omkring. Vi var på en dagtur til Amsterdam med en kanalrundtur og et besøg på Rijksmuseum. Den anden tur gik til Kröller-Müller-Museum. Dejligt at blive guidet rundt af gamle Sonnenbergere.

Karin Meyer

Indledning til My!Europe konferencen i Bulgarien 6.-7.  september 2016

 Demokrati.

Da vi for over et år siden iværksatte vores program My!Europe, var udgangspunktet en mangel på borgerindflydelse i Europa; man kan også sige en mangel på demokrati i den måde vi har opbygget EU systemet.

Dette udgangspunkt er i sandhed blevet mere end bekræftet af den udvikling, der er foregået siden, ikke kun i EU, men også i de enkelte lande, således at man efter min mening i dag med rette kan sige, at demokratiet i Europa er i fare.

EU har ikke været i stand til at løse de mest påtrængende problemer med finanskrise og flygtninge på grund af manglende demokratiske procedure, hvor blot et land ud fra national-egoistiske holdninger kan blokere for fornuftige fællesskabs-tiltag. Jeg mener derfor, det er nødvendigt at ændre på disse procedurer, således at de enkelte lande bliver tvunget til gennem almindelige demokratiske processer at tage et medansvar for flertallets beslutninger. I dag oplever man gang på gang, at lande, der selv har nedlagt veto i EU, henviser samme problem til at skulle løses af EU som om EU var en selvstændig institution og ikke en sammenslutning af lande.

Der er peget på forskellige løsninger af dette demokratiske deficit i EU, som f.eks. at lade kommissionen vælge af parlamentet og formanden af befolkningen i Europa samt oprettelse af et andet kammer, hvor medlemmerne vælges af de nationale parlamenter osv. Om det lige er disse modeller, der bør gennemføres, ved jeg ikke, men jeg er overbevist om, at de nationale parlamenter bør ansvarliggøres ved at blive inddraget i beslutningsprocesserne på den ene eller den anden måde. Man kunne jo begynde med, at der blev etableret jævnlige møder mellem EU-parla­mentet og de nationale parlamenter, og at EU-parlamentets medlemmer jævnligt mødte op i deres nationale parlamenter.

Mere direkte borgerindflydelse er jo også nærliggende muligheder, en sådan mulighed i forhold til EU findes faktisk allerede, hvor mindst en million borgere fra mindst (5 ?) lande kan kræve en sag behandlet af kommissionen. En ordning, der imidlertid ikke fungerer godt nok, og som endnu ikke har ført til nogen beslutninger, må ændres, hvis den skal kunne bruges.

I flere nationalstater, der er medlem af EU, har man tilsvarende ordninger, som i et vist omfang fungerer. Samtidig har tiden imidlertid vist, at det er et instrument, man skal være forsigtig med, når det gælder krav om folkeafstemninger. Jeg tænker naturligvis her på Brexit og på den hollandske folkeafstemning om forholdet til Ukraine. Når der er tale om komplekse spørgsmål, som de her nævnte, er en afstemning for eller imod efter min mening for unuanceret og åben for skruppelløs manipulation. Der, hvor instituttet kan bruges, er som oplæg til en behandling i et nationalt parlament eller EU parlamentet.

Den demokratiske situation i de enkelte lande i og uden for Europa giver også anledning til alvorlig bekymring. I lande som Rusland, Polen, Ungarn og Tyrkiet kan man sige, at myten om den stærke mand har manifesteret sig, og de demokratiske institutioner er under pres, hvis de da ikke allerede er afskaffet, eller aldrig indført. I en række andre lande med Frankrig i spidsen er højere populistiske partier i fremmarch, og en tilsvarende radikalisering i de islamistiske samfund med deraf følgende terrorisme. På mange måder kan man sige, at situationen minder om den der var gældende i mellemkrigstidens Europa, dengang med en polarisering mellem kommunisme og højre kræfter, der tvang det spirende demokrati i knæ. Der er skruppelløse elementer på begge sider, som er parate til at udnytte den utryghed, der er i befolkningerne, til at fremme egne interesser på bekostning af demokratiet.

Det er denne situation, vi befinder os i, og som vi skal forsøge at påvirke i positiv retning med synspunkter, forslag og mere oplysning om, hvordan det hele faktisk hænger sammen i EU og de enkelte lande i forhold hertil. Jeg er overbevist om, at en del af problemerne i EU hænger sammen med en ringe viden i befolkningerne om rent faktuelle ting i opbygning og procedure i EU.

Der er derfor mere end nogen sinde brug for det arbejde, der udføres af og på Sonnenberg i form af konferencer og seminarer inden for ”Politische Bildung” i almindelighed, og i vores mere EU målrettede program My!Europe, men også for at vi alle, der hvor vi er i samfundet, prøver at påvirke og fremme demokratiet i de enkelte lande og i EU. Det er den opgave vi har arbejdet med i de fem konferencer, vi hidtil har afholdt, og som vi her i Plovdiv skal arbejde videre med hen i mod den deklaration, som er det foreløbige mål med vores arbejde, og som gerne skal pege fremad mod nye tiltag på dette vigtige område.

Finn Rowold

***********


SAGB Conference

Fra den 5. til 7. august 2016 deltog jeg i My!Europe’s femte konference arrangeret af den engelske Sonnenbergkreds (SAGB). Konferencen blev afholdt i Canterbury, nærmere bestemt på University of Kent, hvis campus dækker et kæmpe grønt område og ligger på en bakketop med flot udsigt over byen herunder Canterbury Cathedral. 

Indkvarteringen og faciliteterne var en stor forbedring fra konferencen i 2013.  Dengang måtte vi dele en kæmpestor kantine med flere skoleklasser, og nøjes med et kælderlokale til at mødes, efter dagens program var til ende. Denne gang spiste vi i en mindre, hyggelig kantine og havde et senior staff room (et lærerværelse) til rådighed.

Her er i korte træk hvad konferencen indeholdt:

·         Ole Aabenhus fortalte om konflikter i Europa

·         Vores tolk Ian Kings oplæg skulle have handlet om forbedringer af demokratiet i EU, men i lyset af Brexit, hvor hovedparten af de britiske vælgere valgte at stemme nej til fortsat medlemskab af EU, kom talen til at handle om denne folkeafstemning, og hvem der havde stemt for ”leave” eller ”remain”.

·         Stewart Sweeney, bestyrelsesmedlem SAGB, berettede om menneskerettigheder i Europa.

·         MEP Jean Lambert redegjorde for immigration. Manglen på kontrol med, hvem der kommer ind i landet var en vigtig faktor for Brexit.

·         Forfatter Jonathan Fryer fortalte, at den britiske presse bl.a. Daily Express havde ført kampagne mod immigration med sloganet ”We want our country back”.

·         Karolin Dietrich, ung studerende ved Letlands universitet i Riga, fortalte om forholdene i Letland, hvor 60% af befolkningen er lettere og 40% russere. De to befolkningsgrupper kan ikke lide hinanden. Befolkningstallet er faldet dramatisk, og nu forsøger man at tiltrække afrikanske studerende, ligeledes ved Estlands Universitet.

Derudover blev kongressens to sidste time brugt på at finde tilføjelser til deklarationen. Der var mange emner – måske for mange til to korte dage – vejret viste sig fra sin allersmukkeste side, og det dejlige sommervejr indbød ikke just til indendørs aktiviteter, men det kunne ikke være anderledes.  Ikke desto mindre en vellykket konference med ca. 40 deltagere.

Ulla Sallaway

Kent University Canterbury

********

My!Europe konference i Pardubice (Tjekkiet) fra  7. - 8. april 2016

Flygtningemodstand i et land uden flygtninge

"Frygten var parret med en irritation og et had mod Tyskland, personificeret ved Angela Merkel", skriver Finn Rowold i dette rejseindtryk fra Tjekkiet

Pardubice er en provinsby i Tjekkiet på grænsen mellem Bøhmen og Mæhren med et universitet, kemi industri og en gammel bydel, hvor jeg boede.

De fleste af dem, jeg talte med på gaden, på hotellet og i byens centrum, var præget af en særdeles negativ holdning over for flygtninge, EU og Tyskland. De negative historier fra andre lande, som den fra Køln nytårsnat, myter og løgne trivedes i pressen og blandt almindelige mennesker.

Nå, tænkte jeg, det er nok kun her i byen, det er sådan. På universitet er det nok anderledes, - og her skulle jeg netop deltage i ISA`s – International Sonnenberg Association - tjekkiske konference om problemerne i EU og almindelige borgeres mulighed for at få større indflydelse på unionens liv og arbejde. På universitetet må de jo vide, at Tjekkiet stort set ingen flygtninge har taget, at landet faktisk har brug for tilføring af arbejdskraft, og at terrorisme ikke nødvendigvis har noget med indvandring at gøre, men bunder i kriminelle miljøer, der allerede er i landet.

Det viste sig imidlertid ikke at være meget bedre på universitet og slet ikke blandt de studerende, hvor alle rædsels- og vandrehistorierne fra andre land levede i bedste velgående - i øvrigt de samme historier, som lever blandt fremmedfjendske danskere.

Der blev konsekvent talt om migranter og ikke om flygtninge - med den undertone, at disse mennesker kun var på vej for at kunne tjene mere og forbedre deres levestandard til skade for landets befolkning, samt at disse migranter/flygtninge bragte terrorismen med sig.

Flere udtale, at de "ikke ville være en del af IS", en enkelt sagde ligefrem, at alle indvandrere var "ubrugelige".

Frygten var parret med en irritation og had mod Tyskland, personificeret ved Angela Merkel, som havde tilladt så mange at komme til Tyskland, og som via EU stillede krav til andre europæiske lande om at tage deres del af flygtningene.

Hverken EU eller Merkel skal bestemme, hvor mange flygtninge de enkelte lande skal tage, lød det gennemgående tema. 

Her gør også nogle tyske antipatier sig gældende, der bunder i den tyske dominans i Tjekkiet før og under 2. verdenskrig. Men i øvrigt går argumentationen lidt bagvendt på, at  flygtningene slet ikke vil være i Tjekkiet, og beviset var, at en kristen organisation havde anbragt et større antal kristne irakiske flygtninge, som imidlertid umiddelbart var rejst videre til Tyskland.

Synspunktet, at EU skal løse flygtningeproblemet, uden at de enkelte lande i unionen skal bidrage hertil, forekom hele tiden. Det er grotesk – uanset, at det også af og til luftes her i Danmark. 

De få fornuftige synspunkter, der blev fremsat fra tjekkisk side, prøvede at forklare den yderst negative holdning til flygtninge og EU med manglende uddannelse, viden og politisk indoktrinering. 

Det sidste er nok det mest alvorlige, idet kun en meget lille del af politikerne vover at tale for et tjekkisk bidrag til løsning af flygtninge­problemet 

Naturligvis skal den overvejende politiske holdning ses i sammenhæng med en ringe og følgagtig presse, der ikke sætter spørgsmålstegn ved de utrolige løgnehistorier, der med præsidenten i spidsen kolporteres fra politisk hold. 

En journalist på konferencen berettede frejdigt om, at hans hovedopgave i en tjekkisk avis er at viderebringe alle de negative flygtningehistorier, der figurerer i tysk presse. 

Den positive tyske presse blev konsekvent kaldt løgnepressen, og de mennesker, der går ind for en humanitær løsning i fællesskab, blev kaldt ”Gutmenschen”, på dansk vel nærmest tossegode.

Den kommunistiske tid får også en del af skylden for den negative opfattelse i befolkningen mod det, der kom udefra og især vestfra, hvor man var blevet vant til at følge den officielle mening, måske ikke fordi man troede på den, men fordi det bedst kunne betale sig. 

Der var også nogle, der fremhævede, at tjekkerne i virkeligheden var en hjælpsom befolkning, der under krisen i Jugoslavien havde modtaget mange flygtninge, også muslimer, fra Bosnien. Tidligere havde man også modtaget mange vietnamesiske flygtninge, ligesom Tjekkiet ydede store bidrag til udviklingslandene. 

Man kan altså ane et svagt håb om, at frygten overvindes, og samarbejdet med de omliggende lande, og resten af Europa intensiveres. Dette er nødvendigt, hvis EU skal komme igennem den nuværende krise, som jo ikke mindst hænger sammen med holdningerne, ikke kun i Tjekkiet, men også i de øvrige østlande.

Sonnenbergs motto er, at man skal "tale sammen, forstå hinanden, overvinde fordomme og handle forsvarligt sammen". Især det med fordommene kom på en hård prøve i Tjekkiet, og det er min opfattelse, at begge parter lærte en del af dette møde. 

*********

My!Europe konference på Bornholm 7. – 12. september 2015

I forbindelse med vores My!Europe konference på Bornholm havde vi d. 10 september 2015 inviteret bornholmere til at møde os i Domen, som er et markant mødested under Folkemødet. Formålet med mødet var at redegøre for, hvad vi var i gang med samt høre nogle eksempler fra Bornholm på borgerinvolvering i beslutningsprocesser lokalt og på nationalt plan i form af Folkemødet.

 Finn Rowold i Domen

Indledning Domen

Rigtig hjertelig velkommen her til Domen, som jo er et vidnesbyrd om det Folkemøde, som har så stor betydning for Allinge, Bornholm og hele Danmark, og som vi skal tale mere om i dag og bruge som inspiration til det videre arbejde i den konference vi er i gang med her i byen.

Hvem er vi og hvad er det vi er i gang med?

Vi er ca. 45 mennesker fra 6 europæiske lande, som igennem mange år med relation til Sonnenberg har arbejdet sammen på at skabe forståelse og samarbejde mellem almindelige mennesker i forskellige lande. Som er bekymrede for den udvikling, der er i gang i Europa med manglende solidaritet mellem Europas lande på en lang række områder, hvor flygtningespørgsmålet er det nyeste og mest slående eksempel på de samarbejdsproblemer EU står overfor.

Sonnenberg er en international højskole i Harzen, som har Sonnenbergkredse i 12 lande, bl.a. her i Danmark. Disse kredse er så igen sluttet sammen i International Sonnenberg Association (ISA).

Sonnenbergs rødder går tilbage til 2. verdenskrig og tiden umiddelbart efter, hvor Danmark havde 250.000 tyske flygtninge, der efterhånden blev anbragt i store lejre rundt omkring i landet. Den største lå i Oksbøl, hvor lederen af den tyske samarbejdsgruppe, Walter Schultze, og min far Karl Rowold, der var leder af oplysnings- og uddannelsesarbejdet i lejrene, blev enige om at fortsætte det gode samarbejde mellem danskere og tyskere, som de havde oparbejdet, efter at flygtningene var hjemsendt.

Som resultat heraf blev der i 1949 holdt det første møde mellem danske og tyske lærere på en feriekoloni Sonnenberg i Harzens bjerge, hvor det motto, som stadig er gældende for Sonnenberg blev skabt, og som lyder:

Tale sammen, overvinde fordomme, forstå hinanden og handle ansvarligt.

 I dag er Sonnenberg en international højskole med plads til 180 mennesker ad gangen, der arbejder videre ad de spor, som blev lagt i 1949.

Det er ISA, der står bag hele projektet, og Den danske Sonnenbergkreds, der står bag denne konference. De øvrige lande der deltager er Estland, Letland og Litauen, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Holland og England. Vi har fået tilskud fra EU programmet Europe for Citizens.

Formålet med projektet er mellem almindelige mennesker at drøfte nogle af de alvorligste ting i det europæiske samarbejde og søge at få indflydelse på dem:

Arbejdskraftens, tjenester og vares frie bevægelighed, som et grundlag for det europæiske samarbejde, og som har vist sig at indeholde store problemer mht. sociale ydelser og dumping.

Den græske krise har skabt store problemer i forhold til Grækenland og mellem de øvrige lande mht. yderligere långivning og gældssanering.

Indvandrer- og flygtningeproblemet, som jo er accelereret voldsomt i den allersidste tid, og som har vist, at det kniber med solidariteten mellem landene.

Dette er baggrunden for, at vi ikke synes vi bare kan sidde og se på at dette sker, men at vi vil have indflydelse på, hvordan disse ting løses, for tilsyneladende er politikerne af taktiske, ideologiske og indenrigspolitiske grunde kørt fast i løsningen af disse dilemmaer. Så det er på tide, at folket går foran og viser vejen.

Et godt eksempel herpå er den folkelige rejsning, der er sket på flygtningeområdet bl.a. på baggrund af det frygtelige billede af den lille druknede dreng på kysten i Tyrkiet, som jo bl.a. har ført til, at flere lande har lovet at tage flere flygtninge fx i England. Over halvdelen af Danmarks befolkning mener, vi kan tage flere flygtninge.

Flere og flere melder sig til frivilligt at arbejde med modtagelse af flygtninge i asylcentrene, og pengene strømmer ind til forskellige indsamlinger.

I Tyskland viser en undersøgelse fra Infratest, at 88 % af tyskerne er klar til at donere penge til flygtningene, og 67 % vil gerne arbejde frivilligt.

Når vi har sat Bornholm møde her i dag er det for at drøfte alle disse ting, men ikke mindst for at høre om de forskellige former for borgerindflydelse, der findes her på øen. Hvorledes almindelige mennesker får indflydelse på deres hverdag gennem deltagelse i borgergrupper o.l. Folkemødet, som vi også skal høre om, er jo også et godt eksempel på en måde vi kan få indflydelse på nationalt plan.

Det er en af grundene til, at vi har valgt Bornholm, en anden er ønsket om at styrke øen ved at lægge konferencen her, og så må jeg indrømme, at der også er nogle personlige grunde til at lægge konferencen her. Min far kom her til øen som tysk flygtning fra nazisterne og boede netop her i Allinge næsten 10 år. Jeg selv er født her og har hus her på egnen. Som I kan se er der et usynligt bånd mellem Harzen, min fars hjemegn, hvor Sonnenberg ligger, og Bornholm og relationer mellem flygtningesituationen dengang i forbindelse med 2. verdenskrig og flygtninge- strømmene i dag.  

Tarja Cronberg i Domen


Referat af stævne i Pardubice, Tjekkiet

 

Tagung in Pardubice in Tschechien

 15.-20. Juni 2014 nahm ich an der Tagung ” Europäische Geschichte im Osten Tschechiens ”  teil. Pardubice liegt 120 km von Prag. Die Stadt hat 90.000 Einwohner und 10.000 Studenten. Wir waren 37 Teilnehmer aus den Ländern Finnland, Holland, Norwegen, Polen, Rumänien, Russland, Österreich und Dänemark.

 Sonntag, 15. Juni
Anreise der Teilnehmer/innen und Eröffnungsveranstaltung

 Montag, 16. Juni.
Wir wurden im Rathaus empfangen, und danach machten wir einen Stadtrundgang vom Rathaus durch die Altstadt zum schönen Schloss in Pardubice.

In mehreren Läden konnte man die Spezialität der Stadt – Lebkuchen – erwerben.

Am Abend gab es einen Vortrag über  Sehenswürdigkeiten, Denkmäler, bildende Kunst, Architektur und Musik dieser Region Tschechiens.

 
Dienstag, 17. Juni
Mit dem Bus fuhren wir  nach Litomysl – 40 km von Pardubice entfernt.
Litomysl ist eine von den 12 UNESCO-Weltkulturerben in Tschechien.
Auf dem Schloss sahen wir dir schönen Kunstwerke von dem Bildhauer Olbram Zoubek und das Elternhaus von dem Komponisten Bedrich Smetana.

Am späten Nachmittag besuchten wir die Fakultät für Restaurierung , wo Skulpturen und Bücher – u.a. Torarollen – restauriert werden.In dieser Fakultät waren 100 Studenten – pro Semester wurden 20 Studenten aufgenommen.

Am Abend hörten wir uns den Vortrag ” Kurtraditionen in Böhmen und Mähren ”  an.

Mittwoch, 18. Juni
Wir machten eine Exkursion zum Schloss Slatinany, das ein Gestüt von weissen, schwarzen und gemischten Zugpferde hat. Die Zucht wurde nach dem zweiten Weltkrieg neu entwickelt. Es gab auch ein hippologisches Museum da, das 1950 mit einer Ausstellung ” Pferd in der Kunst ” eröffnet wurde. Am Nachmittag hatten wir eine Führung durch die neue Kuranlage im Kurort Bohdanec. Später fuhren wir weiter zum Schloss Choltice und sahen uns mit dem Bürgermeister den grossen Park, die malerische Kirche und die inneren Räume des Schlosses mit dem wunderschönen Esszimmer an.

 Donnerstag, 19. Juni
Die Exkursion mit dem Bus ging an diesem Tag  zuerst nach Hermanove Mestci – eine Synagoge mit der Galerie Cyrany, wo Bilder hergestellt von Juden zu besichtigen waren. Danach besuchten wir ein Freilichtmuseum ” Vesely Kopec ”, das das Leben im 19. Jahrhundert zeigte.

Zuletzt waren wir zu einem Empfang bei dem akademischen Maler Josef Mattias Minafik. Im Schutzgebiet Eisengebirge hatte der Maler im Pfarrhaus, das er selber hatte rekonstruieren lassen, seine Galerie errichtet

 
Freitag,20. Juni
Abreise der Teilnehmer/innen.

Wir danken dem Leiter dieser Tagung, Jan Capek, der eine hervorragende Planung und Gestaltung der Veranstaltung gezeigt hat.

 Elsebeth Damgaard Schmidt


Konference på Sonnenberg fra den 28.05. - 01.06.2014


„1914-2014. Haben wir gelernt?“

 Der Ausbruch des ersten Weltkrieges ist derzeit ein vielbesprochenes Thema. 100 Jahre nach Beginn dieses ersten weltweiten Krieges, der Europa in seinen Grundfesten erschütterte und in dessen Folge eine Neugestaltung der europäischen Landkarte war, wird allerorten gewarnt und gefragt, was wir aus der Vergangenheit gelernt haben. Noch einen Schritt weiter gingen Lutz Heinke und Gert Meister in ihrer Tagung, als sie fragten OB wir ÜBERHAUPT gelernt haben. Die aktuelle Krise in der Ukraine gemahnt wieder zur Erinnerung, wie Claus Jähner bei der Eröffnung der Ausstellung über den 1. Weltkrieg .betonte.
 
Über 60 Teilnehmende aus Deutschland, Groß Britannien, Dänemark, Österreich und den Niederlanden beschäftigten sich von Mittwoch bis Sonntag mit den verschiedenen Sichtweisen auf den ersten Weltkrieg. Dr. Ian King (Sheffield) machte den Anfang und erläuterte in einem sehr engagierten Beitrag die britische Perspetive – nicht ohne einige persönliche Anmerkungen. Ihm folgten Prof. Dr. Klemann aus Rotterdam und Finn Rowold aus Dänemark mit der Sicht der kleineren beteiligten Staaten.
Die Einstellung zu geschichtlichen Themen wird nicht zuletzt in der Schule geprägt. Wie also wird der erste Weltkrieges in europäischen Schulbüchern dargestellt?  Dr. Kerstin Schwedes vom Georg-Eckert-Institut für Internationale Schulbuchforschung zeigte an Hand ausgewählter Beispiele, wie unterschiedlich diese Darstellungen sein können und wie ideologiebelastet auch unsere scheinbar so objektiven Schulbücher sind. Katrin Kremmler sprach in einem inhaltsreichen Vortrag über den Vertrag von Trianon; vor allem aber zeigte sie auf, wie die heutige Regierung in Ungarn aktuell an den Vertrag von Trianon anknüpft und für ihre politischen Ziele nutzt.
Der abschließende Vortrag von Dr. Martin Stupperich (Hannover, ehemaliger Vorsitzender des Niedersächsischen Geschichtslehrerverbandes) zeigte die Legenden des ersten Weltkrieges auf, die vor allem in Deutschland verheerende Folgen hatten. Heute wissen wir, dass diese Legenden überholt sind, doch sie führten Deutschland in den fatalen zweiten Weltkrieg.
 
Haben wir also gelernt? Gerade am Beispiel der Krise in der Ukraine kann man sagen: Ja, wir haben gelernt. Heute wird zwar auch mancherorts mit dem Säbel gerasselt, doch die internationale Staatengemeinschaft setzt auf Dialog, auf stabile Grundsätze und den Ausgleich.

Internationale Tagungen, die Möglichkeit, andere Sichtweisen kennenzulernen, sie können einen wichtigen Beitrag leisten zur Wahrung des Friedens. So gesehen war die Tagung im besten Sinne dem Leitbild des Sonnenberg-Kreises verpflichtet.

Gerd Meister
 

Nytår på Sonnenberg fra den 28. 12. 13 – 4. 1. 14

Vi var 45 deltagere i dette års Silvestertagung i Internationales Haus Sonnenberg fra 5 lande: D, GB, BLR (Hviderusland), NL og DK. En kompetent, vel forberedt og veloplagt Tagungsleiter var Claus Jähner.

Emnet er stadig yderst relevant og aktuelt: ”Migration og fjendtlighed over for fremmede”. Det tjener Sonnenberg til ære, at man stadig behandler et sådant emne i en større forsamling. Det har man nu gjort i 30 år. Men i dag lever der 15 mil. mennesker med indvandrerbaggrund i Tyskland (ca. 80 mil.). Også tyskerne er splittede. På den ene side er asylretten blevet svækket, på den anden side diskuterer man stadig behovet for tilflyttere. Og rundt omkring Tyskland findes økonomier, som er afhængige af, at arbejdsmigranter overfører en væsentlig del af deres indkomst til hjemlandet. Hvordan behandler man emnet ”integration” i Tyskland? Fremmedfjendtlige synspunkter er meget udbredte. Det havde vi en uges tid til at diskutere, og det gjorde vi i internationale grupper og i den store forsamling. Der var mange indlæg, også om deltagerlandenes håndtering af problemerne.

Vi havde en spændende ekskursion, først til ”Grenzdurchgangslager Friedland”, hvor vi hørte om flygtninge siden 2. verdenskrig, nu om vore dages asylsøgende og flygtningeskæbner. Derfra tog vi til (for øvrigt en af Sonnenberg-grundlæggernes, Karl Rowolds, fødeby) Goslar-Oker, hvor vi besøgte en moske. For mange af os var det første gang, vi var inde i en moske. Vi hørte imam’en udråbe sin bøn, beså de smukke kakler og tæpper og fik god information om muslimernes liv i Nedresaksen. Derefter besøgte vi en migrantfamilie i Bad Harzburg med palæstinensisk baggrund, som havde prøvet lidt af hvert, været statsløs, måttet hutle sig igennem, men nu klarede sig fint. Det var spændende at høre en sådan familiefar fortælle om sit liv.

Jeg kan ikke komme ind på alle de mange indtryk fra en sådan uge, men der var jo også ”Silvesterabend”: Kl. 22 ønskede de tre fra BLR godt nytår, kl. 24 ønskede de fleste hinanden godt nytår, og kl. 1 ønskede vi de fire englændere godt nytår, hver gang med et glas sekt. Og alle underholdt hinanden med et fantastisk nytårsprogram.

Karin Meyer